23948sdkhjf

Ørsted vil udvikle flydende norsk havvind

Ørsted tilslutter sig konsortiet med Fred. Olsen Renewables og Hafslund Eco og etablerer et langsigtet partnerskab om at udvikle havvind i Norge og om at deltage i Norges forestående ansøgningsrunde for havvindområder.

De tre parter ser samarbejdet som det perfekte match i forhold til at realisere havvindprojekter i stor skala kombineret med et havbaseret elnet. Konsortiet har til sigte at levere både bundfast og flydende havvind.

Det oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.

Ørsted, Hafslund Eco og Fred. Olsen Renewables vil være ligeværdige partnere i konsortiet, der vil ansøge om udviklingstilladelser i begge de områder, der er udpeget af den norske regering, nemlig Utsira Nord og Sørlige Nordsjø II. Den forestående tildelingsrunde forventes at omfatte op til 4,5 GW på tværs af de to områder, og det tekniske potentiale er endnu højere. 

- Med dette partnerskab tager Ørsted et vigtigt skridt, hvor vi udvider vores tilstedeværelse i de nordiske lande. Samtidigt har vi taget det strategiske valg at føre an i kommercialiseringen af flydende havvind for at muliggøre teknologiens massive, globale potentiale, hvor Norge kan blive et nøglemarked i Europa, siger Martin Neubert, kommerciel direktør og viceadministrerende direktør for Ørsted.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079