Tysk Vestas-mølle gik op i flammer
En Vestas-mølle af typen V112-3.0 MW blev fredag flammernes bytte i den tyske Gross Eilstorf-vindmøllepark.
Yderligere tre nabo-vindmøller af samme type blev taget ud af drift af sikkerhedsgrunde, mens de resterende 13 møller i parken stadig snurrer.
- De er endnu ikke klart, hvorfor branden startede. En gennemgående efterforskning vil blive iværksat så hurtigt som muligt med en foreløbig vurdering i morgen (lørdag, red.). En uafhængig tredje part vil assistere i efterforskningen med Vestas og kunden, skriver Vestas i en pressemeddelelse.