23948sdkhjf

AxLoad køber op i Mennens-koncernen

AxLoad styrker dermed sin position inden for stålwirer, kraner, løftegrej med tilhørende service.
AxLoad køber aktiemajoriteten i Mennens-koncernen af det hollandske investeringsselskab De Hoge Dennen Capital. I 2011 havde Mennens en omsætning på 83 mio. euro og 420 ansatte. Den samlede omsætning for AxLoad og Mennens bliver på omkring 350 mio. euro. Martin Malmvik, CEO for AxLoad, udtaler:

- Erhvervelsen af Mennens er et vigtigt skridt fremad i vores vækststrategi, der flytter vores førende markedsposition fra Nordeuropa til det kontinentale Europa.

Mennens bliver en del af Certex-gruppen, der er den største af AxLoad’s tre divisioner. Med erhvervelsen får AxLoad 1.500 ansatte og vil være repræsenteret i Holland, Belgien, Sverige, Norge, Danmark, Finland, Storbritannien, Frankrig, Spanien, Tyskland, Estland, Letland, Litauen og Rusland. Peter Keith, administrerende direktør for Certex-gruppen, siger:

- Vi er begejstrede over at kunne invitere Mennens ind i vores organisation og fortsætte med at udvikle forretningen sammen med Mennens' ledelse. Den indgående viden og knowhow omkring produkterne og deres anvendelse, deres stærke servicetilbud samt Mennens' historie som specialist i stålwirer er det perfekte match for vores kunder og for os. Endelig er vi også begejstrede over, at den øverste ledelse fortsat vil beholde den resterende minoritet af aktierne i Mennens.

- For Mennens er dette en perfekt partner. AxLoad har den samme ledelsesfilosofi som os. De er en del af en meget stærk og velkonsolideret organisation, der stræber efter at udvide aktiviteterne inden for vores kerneområde, og de er ikke repræsenteret i Benelux-landene. Deres indgående kendskab til offshore- og energimarkedet vil gøre det muligt for os at vokse inden for dette område. Sidst og ikke mindst vil et medlemskab af en international koncern give vore ansatte spændende muligheder for personlig udvikling, kommenterer Maarten van der Velden, administrerende direktør for Mennens.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095