Ny virksomhed flytter ind i Flextronics-bygninger
Flextronics-bygningerne meldes solgt, således en ny virksomhed står klar til indflytning, når Flextronics i Pandrup, Nordjylland drejer nøglen om til december.
Hvilken virksomhed det drejer sig om er endnu ikke kendt. Siden den tidligere mobiltelefonfabrik i juli meldte om endelig lukning, har der været uvished om hvad den 25.000 kvm store fabrik skulle bruges til. Flextronics’ direktør, Peter Hinrup, har heller ingen kommentarer til salget, men køberen vil formentlig præsentere sig på et pressemøde næste torsdag, oplyser TV/2 Nord ifølge Dagbladet Børsen.