23948sdkhjf

Broopgave til Bladt Industries

Det bliver Bladt Industries, som skal fjerne den beskadigede broklap på jernbanebroen over Limfjorden.
Banedanmark har netop indgået aftale med Bladt Industries om at fjerne den beskadigede broklap på jernbanebroen over Limfjorden.

- Det er omfattende skader, der skal udbedres på jernbanebroen efter påsejlingen. Og Banedanmark sætter alle kræfter ind på at finde de rette og hurtige løsninger til genoptagelse af togtrafik og sejlads, siger sektionschef Helle Bøhl-Møller, der er leder af Banedanmarks særlige indsatsgruppe for jernbanebroen.

Dermed bliver det igen muligt at sejle gennem den beskadigede jernbanebro i Limfjorden i uge 17, idet den ødelagte broklap fjernes over de kommende 10 dage.

Arbejder på ny broklap
Både bro, spor og broklap fik massive skader efter påsejlingen den 28. marts, og selve broklappen sidder nu fast og kan ikke åbnes. I perioden frem til i dag har Banedanmark indhentet tilbud fra flere virksomheder på opgaven med at fjerne broklappen.

Banedanmark er nu i fuld gang med den omfattende planlægning af udbedringen af skaderne på spor, bro samt selve produktionen af en ny broklap.

- Det er en kompleks operation at få produceret og monteret en ny broklap. Samtidig er vi også i fuld gang med at undersøge, om den rette løsning er samme type broklap, eller der med fordel kan monteres en anden type. Det gælder om at finde den rette løsning til hurtigst muligt at få genåbnet for togtrafikken, siger Helle Bøhl-Møller.

Banedanmark forventer at kunne melde ud om planen for genoptagelse af togtrafikken over jernbanebroen inden for de kommende uger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079