Salg af stor vindmøllepark sender Ørsteds overskud i vejret
Energiselskabet Ørsted har haft stor fremgang i overskuddet i første halvår. Det skyldes blandt andet et delvist salg af en havvindmøllepark i Holland.
Ørsteds overskud ender på 7,1 milliard kroner. Det er omtrent en tredobling sammenlignet med året før.
Det viser Ørsteds regnskab, der er offentliggjort torsdag.
Ørsteds primære forretningsområde er at opføre vindmølleparker - primært på havet - som man typisk ejer i en periode og så sælger.
Tidligere i år solgte Ørsted halvdelen af den hollandske vindmøllepark Borssele 1 & 2 for 5,4 milliarder kroner.
Parken består af 94 vindmøller, som ligger omkring 22 kilometer fra kysten i den hollandske provins Zeeland.
Opdateres...
Kilde: /ritzau/