23948sdkhjf

Brand hos genbrugsvirksomhed i Kolding

En vinkelsliber antændte tirsdag flere tons genbrugsplastic på Stålvej i Kolding.
Den store mængde plastic tilhørte virksomheden Ragn Sells, der har lejet sig ind på Uniscraps plads i Kolding. Det skriver JydskeVestkysten.

Branden opstod kl. 17.30 tirsdag, da gnister fra en vinkelsliber antændte plasticmaterialet. Efterfølgende kæmpede brandfolk med ilden i et par timer. Ved 21-tiden kunne værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen påbegynde efterslukningen.

Ifølge DR Trekanten blussede ilden dog igen op natten til onsdag, og et enkelt slukningskøretøj blev sendt ud og fik bugt med flammerne.

Ingen personer kom til skade ved branden, men beboere i området blev opfordret til at holde sig væk fra røgen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094