23948sdkhjf

Kinesere: Vi er ikke interesserede i at købe Vestas

Både Sinovel og Goldwind afviser, at de er interesserede i at overtage den danske vindmølleproducent.
Mandag kunne Jyllands-Posten ellers berette, at de to kinesiske vindmølleproducenter var godt i gang med at undersøge mulighederne for at afgive et bud på Vestas .

Men både Sinovels viceformand Tao Gang og Goldwinds administrerende direktør Wu Gang afviser nu overfor det kinesiske medie Daily Economic News, at de er interesserede i at købe Vestas. Det skriver Netposten.

Wu Gang forklarer til Daily Economic News, at de to vindmølleproducenter har forskellige tekniske produktlinjer, og at et opkøb derfor vil være umuligt.

Kinesiske analytikere vurderer dog overfor Daily Economic News, at der kan være tale om et røgslør, og at Sinovel og Goldwind derfor rent faktisk kan være i gang med at undersøge mulighederne for et opkøb. Researcher hos China Investment Consulting, Xiao Han, understreger dog, at hverken Goldwind eller Sinovel vil være i stand til at løfte et opkøb af Vestas alene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172