23948sdkhjf

Certex åbner afdeling på Fyn

Certex Danmark åbner nu endnu en afdeling, og denne gang findes adressen i Middelfart.

Mere konkret er det et innovationscenter på 200 kvadratmeter, som eksperten i løfteværktøjer og kraner netop har fået nøglerne til.

Baggrunden er, at Certex oplever et stigende behov for specialløsninger hos kunderne i blandt andet vindindustrien, hvilket giver behov for mere plads til det tekniske team.

Det oplyser Certex Danmark i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at den nye afdelings placering i Middelfart tæt på motorvej og station og midt i trekantsområdet skal være med til at tiltrække nye medarbejdere.

- Jeg har glædet mig meget til at få nøglerne til vores nye domicil, og endnu mere til snart at se vores ingeniører og teknikere flytte ind. Her vil være et dynamisk arbejdsmiljø, hvor flydende arbejdspladser skal gøre det muligt for medarbejderne at skabe teams og arbejdsstationer for på den måde at arbejde tættere sammen på innovationsprojekterne, siger adm. direktør Majbritt Petersen.

Certex Danmark har efter åbningen på Fyn i alt fem afdelinger, der findes i Middelfart, Vojens, Esbjerg, Hvidovre og Aalborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079