23948sdkhjf

Otte måneder gammel virksomhed lander aftale i USA

Man kan sagtens drømme om udenlandske markeder, selvom ens virksomhed blev stiftet for otte måneder siden, og man sendte de første produkter på gaden i slutningen august.

Fakta

Peter Nadolny Madsen har stiftet firmaet sammen med Thomas Visti og Lasse Kieffer, hvor førstnævnte tidligere har spillet rollen som CCO og CEO i Universal Robotics.

Det er Peter Nadolny Madsen og hans firma Made4CNC et bevis på. Han gik på markedet med sin automatiske døråbner til industrirobotceller i januar 2021, og nu har han landet en aftale med en amerikansk distributør om salg til markedet på den anden side af Atlanten.

Det fortæller han til Metal Supplys søstermedie Electronic Supply.

- Det var meningen hele tiden, at produktet skulle lanceres world-wide. Det er, i forhold til de mange fordele for integratorer og slutkunder, ikke et dyrt produkt, så vi håber at kunne skalere forretningen hurtigt, siger Peter Nadolny Madsen.

Der er ingen grænser

Han har udviklet en døråbner, der med en lille motor kan åbne og lukke døre ind til robotceller. Kort fortalt binder den nye enhed industrirobotten sammen med den robot, der føder maskineriet med emner og kan åbne og lukke døren, når emnerne er taget ind og ud.

På den måde er det ikke nødvendigt for en operatør at åbne og lukke døren ind til industrirobotten, så længe der er materialer at lægge i maskinen.

Nu er døråbneren blevet godkendt som officielt UR-tilbehør, og det åbner for markeder uden for landets grænser.

- Som officielt plugin til UR er det meget nemmere at sælge til de virksomheder, der allerede har UR-robotter stående. Vi er nu godkendt i Nordeuropa, USA, Canada, Mexico og en lang række andre lande. Nu er der ingen grænser for, hvor vi kan sælge henne, siger Peter Nadolny Madsen.

Han tilføjer, at det ikke alene er kunder, der allerede har UR-robotter, men i mindst lige så stor grad integratorer, der forhandler UR-robotter, der vil have stor fordel af at bruge Made4CNC's UR-certificerede løsning.

- Det giver i princippet adgang til de samme markeder, hvor UR-robotterne allerede arbejder. Det sparer en masse tid og papirarbejde, at vores produkt bare kan komme i gang med det samme, fordi kunden allerede har UR-udstyr indenfor. Godkendelsen gør det lettere for kunden at udføre deres arbejde med installation, risikovurdering og service, siger Peter Nadolny Madsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129