Med hjelm og ladcykel: Michael flagede for bølgeenergi i energiøerne
Af Et bredt politisk flertal har besluttet at anlægge en energiø, som skal forsyne Danmark og Europa med grøn strøm - primært fra havvindmøller, i Nordsøen.
I de hidtidige politiske beslutninger angående energiøerne er bølgeenergi ikke nævnt med ét ord.
Ifølge Michael Henriksen, der er direktør i bølgeenergiselskabet Wavepiston, og som i denne sammenhæng repræsenterer resten af bølgeenergi-kollegaerne i Partnerskabet for Bølgekraft, er det en historisk fejl ikke at tænke energi fra Nordsøens bølger ind i etableringen af energiøen.
- I forbindelse med energiøen er der afsat en zone til innovative aktiviteter. Der er en del snak om PtX, men ikke noget om bølgeenergi. Det vil på sigt være værd at få bølgeenergien med. Det er jo en gylden mulighed, siger Michael Henriksen.
På nuværende tidspunkt er der allerede aftalt en kapacitet på 3 GW havvind for øen, hvilket svarer til 3 millioner husstandes strømforbrug. På sigt skal øen have en kapacitet på 10 GW havvind.
- Som et supplement til havvinden foreslår Wavepiston sammen med Partnerskabet for Bølgekraft, at der initielt etableres 125 MW bølgeenergi på og ved energiøen, siger Michael Henriksen.
På besøg hos Energistyrelsen
I et forsøg på at råbe politikere og Energistyrelsen op deltog Michael Henriksen i informationsmødet om det kommende udbud for energiøen hos Energistyrelsen i onsdags.
Med sloganet Ingen Energiø uden bølgeenergi og med hjelm og ladcykel var målet at sætte fokus på det urimelige i at udelukke bølgernes energi i det kommende udbud for energiøen i Nordsøen.
- Det var en unik mulighed for at gøre opmærksom på bølgeenergien. Det er jo værd at nævne, at det på sigt vil være en fordel at få bølgeenergien med, siger Michael Henriksen.
Der er i forbindelse med zonen for de innovative aktiviteter på energiøen ikke afsat finansiering til bølgeenergiprojekter.
Der er derfor stadig et stort påvirkningsarbejde at gøre, erkender Michael Henriksen.
Han er også klar til næste store slag, som bliver, når Energistyrelsen samler kommentarer ind i forhold til udformningen af udbuddet.
- Vi kommer til at arbejde for, at bølgeenergi bliver nævnt som et krav i forbindelse med etableringen af øen. Altså væk fra vage formuleringer om alternative energityper og en forudgående forståelse af, at det er nok at satse på Power-to-X for at løse problematikken med overskuds-el fra vindmølleproduktionen, siger Michael Henriksen.
Er klar til at levere
Når bølgeenergien bliver skrevet ind i udbuddet for den kommende energiø, vil Michael Henriksen være mere end klar til at byde ind.
- Selvfølgelig kan vi levere anlæg til energiøen om ti år. Vi regner med at kunne levere anlæg allerede i 2024-2025. Og det er jo ikke kun os. Det er jo hele sektoren, siger han.
Og om der skal ligge én type bølgeenergianlæg eller flere forskellige udgaver, kommer an på hvem der er de bedste i test og demonstration. I hvert tilfælde hvis du spørger Michael Henriksen.
- Der kan jo ligge flere forskellige bølgeenergianlæg ude ved energiøen. Det hele handler jo om, hvem der har de bedste systemer, og hvem der kan leve op til kravene om test, kvalitet, certificering og sidste ende pris, siger han.
Og så handler det jo også om, hvem der har finansieringen til at bringe sit anlæg frem til kommercialisering.
- Alene det, at bølgeenergi bliver tænkt med i energiøen vil give et vigtigt signal til investorer i energisektoren, at bølgeenergi skal tages alvorligt, lige så alvorligt som vi ser i andre dele af verden, siger Michael Henriksen.
Partnerskabet for Bølgekraft estimerer, at der frem mod 2030 vil være behov for et beløb i størrelsesordenen 1 milliard kroner til at støtte den forskning og udvikling, der kan løfte dansk bølgeenergi ind i en succesfuld kommercialisering: En støtte, der er svær at opnå under de nuværende ordninger - men det er en helt anden snak.
Forventet globalt marked
Partnerskabet for bølgekraft peger på det enorme potentiale, der ligger i bølgekraft, og som Danmark ikke må gå glip af.
Foreningen Ocean Energy Europe mener, at ocean energy i 2050 vil kunne dække 10 procent af Europas nuværende elforbrug samtidig med, at sektoren leverer 400.000 jobs.
- Med en accelereret politisk fremdrevet markedsudvikling inden for bølgeenergi kan danske og europæiske virksomheder dominere et forventet globalt marked på op mod 400 milliarder kroner årligt, slutter Michael Henriksen.
