23948sdkhjf

Det sker: Synlighed i produktionen

PJD A/S og Dira vil fremvise erfaringerne fra et pilotprojekt hos Danfoss Kolding, med datafangst og visualisering, som inputgiver til Lean problemløsningsprocessen.
PJD A/S har i en årrække arbejdet med software der støtter Lean-processen. I samarbejde med Danfoss Kolding har man skabt et softwaresystem kaldet 3P, der støtter problemløsningsprocessen i udvalgte afdelinger.

Ved hjælp af skærme ved arbejdsceller/arbejdspladser indsamles løbende produktionsinformation, der giver medarbejderne synlighed mht. produktivitet, kvalitet, stoptidsregistrering og TO-DO’s (forbedringspunkter).

Som supplement til den kendte Lean-whiteboardtavle benyttes endvidere en storskærm til visualisering af fakta om produktionen, til støtte i problemløsningsprocessen ved tavlemøder.

Det vil man gerne vise frem. Arrangementet finder sted hos Danfoss i Kolding mandag den 21. maj kl. 16.30-18.30.

Program:
16.30–16.40: Introduktion til Danfoss Kolding v/Claus Weber, value stream manager
16.40–17.00: Introduktion til Danfoss Lean DPP og som det bruges i de to nævnte afdelinger i Kolding v/Bo Lykkesholm Jensen, DPP lean ingeniør
17.00–17.15: Introduktion til 3P systemet – elementerne v/Cornelius Olesen, PJD A/S
17.15–17.45: Hvordan bruger vi det i det daglige? Medarbejdere hhv. ledelse og erfaringerne indtil nu v/Palle Møller og Claus Weber
17.45–18.15: Rundgang til afdelingerne 792XX og 758XX
18.15–18.30: Afsluttende spørgsmål (PJD A/S er vært ved Sandwich + vand/kaffe).

Arrangementet finder sted hos Danfoss A/S Automatic Controls, Albuen 29, 6000 Kolding. Tilmelding til Cornelius Olesen, PJD A/S , tlf. 6343 3500.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109