Klumme: Den danske model styrker konkurrenceevnen
Den Danske Model giver fordele får både arbejdstagere og virksomheder.
Den danske konkurrenceevne ligger på et højt niveau. Det fremgår blandt andet af World Economic Forums gennemgang af konkurrenceevnen blandt verdens lande, hvor Danmark senest opnåede en 8. plads. Det skyldes, at det danske arbejdsmarked er fleksibelt, medarbejderne er veluddannede, og stærke organisationer arbejder sammen med staten om konstant at udvikle uddannelser og løsninger på konkrete udfordringer.
Den såkaldt Danske Model er en fællesbetegnelse for de mange forskellige grene, der hidtil har sikret - og i fremtiden skal sikre - at Danmark fastholder denne høje konkurrenceevne. Et af de vigtigste elementer i modellen er samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. Arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger bidrager til samfundet ved sammen med staten at gøre lovgivning og regulering overflødigt. I stedet er det danske arbejdsmarked baseret på aftaler og praktiske løsninger, der skaber fleksibilitet for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Vi kalder det flexicurity-modellen, for den giver virksomheden fleksibilitet til ansættelser og afskedigelser på den ene side, og sikkerhed for medarbejdere blandt andet ved videreuddannelse som på den anden side. Det er en hjørnesten, ja nærmest grundstenen, i Den Danske Model, og det er helt unikt sammenlignet med udlandet. Vores system er en kolossal styrke, fordi alternativet ville være lovgivning udformet på kontorer i ministerierne i Bruxelles og i det hele taget langt fra den virkelighed, hvor lovgivningen skulle gælde.
Tillidsrepræsentantens samarbejde med ledelsen er et konkret eksempel på, hvordan samarbejdet er en fordel. Med en tillidsrepræsentant har ledelsen på en virksomhed en person at henvende sig til, når der skal forhandles med de ansatte eller findes løsninger på akut opståede problemer. Det skaber ro på arbejdspladsen. Danskerne er kendt for sjældent at strejke – i 2011 var der kun 60 arbejdsnedlæggelser i Danmark.
Et andet eksempel er udviklingen af erhvervsuddannelserne. Den løbende opdatering, der sikrer, at eleverne på de tekniske skoler får de kompetencer, virksomhederne efterspørger, sikres i samarbejde mellem fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og staten. Det diskuteres jævnligt, hvordan de danske universitetsuddannelser kan rettes mere mod erhvervslivet, så færre af de nyuddannede går direkte ud i arbejdsløshed. Man hører ikke tilsvarende i forhold til erhvervsuddannelserne, og det skyldes, at det løbende og tætte samarbejde med virksomhederne på forhånd sikrer, at de færdiguddannede lettere kan finde jobs.
Der kan nævnes mange fordele ved Den Danske Model, men det sidste eksempel, vi har valgt at tage med her, er den retssikkerhed, modellen sikrer for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Arbejdsretten finansieres primært af parterne, og den sikrer, at der hurtigt findes en afklaring, hvis der opstår en uenighed på en arbejdsplads. Alternativet er årelange retssager i det civilretlige system, hvilket kunne kvæle mange små virksomheder og trække problemer i langdrag til skade for både produktionen og stemningen på arbejdspladsen.
Det er positivt, at regeringen har varslet trepartsforhandlinger i løbet af de kommende måneder. Et af temaerne for forhandlingerne bliver ifølge regeringsgrundlaget en modernisering af Den Danske Model. Her er det centralt, at rammerne for parternes arbejde forbedres, hvis Danmark også i fremtiden skal bruge Den Danske Model som et middel til en høj konkurrenceevne.
Kilde: DS Håndværk & Industri - http://www.ds-net.dk
