Sciteq-direktør om komponent-kaos: De små virksomheder ender med problemerne
Hos den østjyske virksomhed Sciteq, der producerer testudstyr til plastikindustrien, kæmper man også med at skaffe tilstrækkeligt med komponenter til tiden. Det skriver Børsen.
Her har man forsøgt at gardere sig med samarbejdsaftaler med leverandørerne, men salgsdirektør Peter Sejer oplever, at selv om han har indgået en aftale med en leverandør af mikrochip, så sker det, at leverandøren alligevel ikke kan overholde aftalen.
Og Peter Sejer har en mistanke om, hvorfor det forholder sig sådan.
- Leverandørerne overvejer, hvilke aftaler de ikke vil risikere at blive brændt af på, og så er det de små virksomheder, man lader hænge og tørre, siger han til Børsen.