In-house testcenter og prisstærk HITBOT er opskriften på succes
I over 50 år har Diatom været leverandør af tekniske materialer, komponenter og udstyr til alle større industrielle markedssegmenter i Danmark, og i dag leverer de alt fra kemiprodukter, UV-udstyr og mekanik til kollaborative robotter, dispensering og kundespecifikke 3D-løsninger. “Vores mål er at give kunden den fulde pakke uden også at skulle besøge andre leverandører. I vores in-house testcenter kan vi præsentere en løsning, køre test og få kundens accept. Vi kan tilbyde et færdigt, komplet og gennemtestet setup,” siger Michael Petersen, produktchef hos Diatom.
Intuitiv HITBOT
Diatom tilbyder kollaborative robotarme fra to forskellige producenter, nemlig DOBOT (6-akset) og HITBOT (4-akset). Den smidige, alsidige robotarm fra HITBOT kan håndtere 3D-udskrivning, lodning, gravering, pick & place, samling, slibning, limning, polering, skruning, visuel sortering og komponentmontering. “HITBOT er særdeles prisstærk, så opstartsomkostningerne er helt i bund. Robotarmen er fleksibel, nem at implementere og kan håndtere forskelligartede opgaver. Den øger kvalitet, fleksibilitet og effektivitet i produktionen,” siger Michael Petersen, produktchef hos Diatom. HITBOT er nem og intuitiv at betjene, og selv operatører med begrænset erfaring kan nemt udføre programmeringen. Man kan integrere skruesystemer, UV-udstyr eller dispenseringsudstyr for smøremidler, lim, PUR, silikone samt 1K- og 2K-materialer. “HITBOT er kompakt og har et lille fodaftryk. Hvis man har brug for en konkurrencedygtig robot med simpel programmering, er det det helt rigtige valg,” siger Michael Petersen, produktchef hos Diatom.
”HITBOT er kompakt og har et lille fodaftryk. Hvis man har brug for en konkurrencedygtig robot med simpel programmering, er det det helt rigtige valg"
Michael Petersen, produktchef hos Diatom
3D-testvisning
Diatom er en trofast samarbejdspartner lige fra produktudviklingsfasen til produktionsstart, hvorfor de tilbyder en 3D-visning af de specifikke løsninger før implementering. Lageret i Hvidovre bugner med applikationer og udstyr, så kun fantasien sætter grænser for de forskellige sammensætninger. “Vi har jævnligt glæden af at få besøg af kunder i vores testcenter. Ved at finde frem til den rigtige løsning med det samme, spilder vi hverken kundens eller vores egen tid. Med 3D-filer fra henholdsvis HITBOT og DOBOT samt 3D-filer af kundens emne kan vi lave en 3D-visning af det færdige setup ved præsentationen,” siger Michael Petersen, produktchef hos Diatom. Diatom har stærke kompetencer inden for 3D-modellering og -programmer, og de tilbyder derfor ligeledes 3D-printede fixturer, holdere eller andet udstyr til kunder med specifikke behov.
DIATOM A/S:
- Ingeniør- og handelsselskab med mere end 50 års erfaring. Beskæftiger sig med salg af tekniske materialer, komponenter og udstyr til alle større industrielle markedssegmenter i Danmark. Fokus er på at skabe resultater og værdi for kunderne.
- Stiftet i 1966 under navnet Diatom Værktøj og har gennem årene opkøbt flere selskaber og har således fået tilføjet nye kompetencer og et bredere produktprogram.
- Har hjemme i Hvidovre. 22 medarbejdere, 2000 m2 højloftet lager med automatiske lagerenheder samt 600 m2 kontorlandskab.
- Seks kompetenceområder: mekanisk befæstelse, doseringsteknik, polymerteknik, smøreteknik, filterløsninger og flow.
Læs mere på www.diatom.dk