23948sdkhjf

Erhvervsminister så på stålplader og diskuterede ståltold på Dansteel

Erhvervsminister Simon Kollerup og borgmester i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen, besøgte fredag NLMK Dansteel i Frederiksværk. Det skriver SN.dk.

Her fik administrerende direktør Igor Sarkits lejlighed til at diskutere en række internationale problemstillinger med ministeren; herunder blandt andet tolden på kinesisk stål og ikke mindst handelskrigen med USA.

Når det gælder sidstnævnte har Biden-administrationen netop besluttet at lempe de restriktioner, som Trump-regeringen indførte mod europæiske virksomheder på import af stål- og aluminiumsprodukter. Det betyder, at USA vil tillade en vis mængde stål og aluminium fra EU, men til gengæld fortsat vil slå ned på produkter lavet af halvfabrikata uden for EU.

Og det vil få store konsekvenser for Dansteel, der får det meste af sit stål fra Rusland, og Igor Sarkits frygter konkurrenceforvridning.

Vanen tro kom der ikke nogen løfter fra ministeren, som dog vil se på sagen.

– Antidumping-told på stål er en stor og svær politisk diskussion. Nogle virksomheder ønsker at kunne importere for eksempel vindmølletårne billigere, mens andre virksomheder vil kunne mærke på ordrebogen og bundlinjen, hvis vi tillader det. Det er et vaskeægte dilemma, som jeg forventer, at vi snart skal forholde os til, sagde Simon Kollerup til SN.dk.

Originalartikel: https://www.sn.dk/halsnaes-kommune/valsevaerk-skar-problemer-ud-i-staal-vil-have-ministers-hjaelp/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083