Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Erik Preben Mejer er indtrådt i bestyrelsen hos El:Con Gruppen A/S (kilde: BIQ.dk).
El:Con er en elinstallationsvirksomhed med kompetencer inden for alle dele af elarbejde – fra forsyningsanlæg og vejbelysning over industrianlæg og automation til nyetablering og renovering i institutioner, industri og boliger.
Mil-Tek Danmark A/S
Jens Nordestgaard Andersen er blevet ansat som international salgsdirektør hos Mil-tek Danmark A/S (kilde: Børsen).
Mil-Tek udvikler og markedsfører affaldspressere og renseudstyr baseret på anvendelse af trykluft.
NKT
NKT har reduceret sin bestyrelse med et medlem efter bestyrelsesmedlem Jan Trøjborgs pludselige død. Bestyrelsen vil fremover bestå af fem generalforsamlingsvalgte, samt tre medarbejdervalgte, bestyrelsesmedlemmer i perioden frem til den ordinære generalforsamling i 2013.
Sanistål A/S
Steen Gede og Walther Vishof Paulsen er begge udtrådt af bestyrelsen. William Ervin Hoover er indtrådt. (kilde: Børsen).
Stålcentrum
Elisabeth Jepsen (SPX Flow Equipment A/S) er indtrådt i bestyrelsen.
Stålcentrum er et virksomhedsnetværk for virksomheder, der arbejder med procesudstyr til fødevareindustrien.