23948sdkhjf

120 udstillere klar til dansk metalmesse

Mere end 100 metalmaskiner, CNC-bearbejdning i alle afskygninger, skærende værktøj og alt det uden om både spåntagning og pladebearbejdning præsenteret af cirka 120 udstillere.

Det er ingredienserne, når værktøjsmaskinmessen VTM Summit 2022 afholdes i Odense Congress Center fra 8. - 11. februar.

I alt tages tre messehaller i brug.

- Jeg hører fra udstillerne, at de har mange nye løsninger og maskiner med i år, som ikke tidligere har været vist frem i Danmark. Siden den sidste VTM-messe er der jo også sket rigtig meget inden for automatisering og digitalisering i produktionen, så der er behov for et forum, hvor udstillere og besøgende kan spare med og lære af hinanden - og det kan de til VTM Summit 2022, siger Krista Kristensen, projektleder på VTM Summit 2022.

Moderne metalproduktion

Messen arrangeres af Teknovation og Odense Congress Center, og arrangørerne henviser til, at messen med sit fokus på spåntagende discipliner som boring, drejning, fræsning og slibning, men også pladebearbejdning med fiberlaserskærende maskiner, kantbukkecentre og profilbukkemaskiner lægger sig i naturlig forlængelse af EMO-messen, som blev afholdt i oktober.

Dermed kommer VTM Summit 2022 til at give et indblik i en moderne produktion i den danske metalindustri.

- Vi tror på, at det at mødes om fælles faglig interesse og viden på en messe som VTM Summit kan noget særligt. For mange af de besøgende til VTM Summit 2022 er det helt sikkert de mange CNC-maskiner, som trækker, men jeg synes også, at vi har et stærkt fagligt fokus i år med områderne iSMART og Made in metal, som tilsammen gør, at VTM Summit 2022 er for alle, hvor metalbearbejdning og maskinbygning er en del af hverdagen, siger Krista Kristensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063