23948sdkhjf

Alvorlig ulykke på maskinfabrik koster 59-årig mand livet

Den alvorlige ulykke på en maskinfabrik i Sjørring har onsdag kostet en 59-årig mand livet.

Arbejdstilsynet arbejder onsdag på maskinfabrikken for at fastslå nærmere omstændigheder ved dødsulykke. Ifølge Arbejdstilsynet er der tale om Sjørring Maskinfabrik.

Anmeldelsen om ulykken kom klokken 08.52. Her lød det, at manden var kommet alvorligt til skade. Umiddelbart efter ulykken blev der ifølge Ritzau sendt ambulance og en helikopter til stedet, men mandens liv stod ikke til at redde.

- Arbejdstilsynet er rekvireret og arbejder på stedet. De nærmere omstændigheder omkring ulykken kendes endnu ikke, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

"Maskinfabrikken ligger på Sjørringvigvej, hvor Sjørring Maskinfabrik har adresse. Virksomheden blev grundlagt i 1946 og producerer blandt andet skovle til læssemaskiner, gravemaskiner og skovle til mineindustrien" skriver Ritzau, der også oplyser, at mandens pårørende er blevet underrettet.

Det er ikke lykkedes for Metal Supply at få en kommentar fra Sjørring Maskinfabrik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08