23948sdkhjf

Nordjysk stålkoncern tjener godt på byggeboom

Hobro-virksomheden Svend Møller Hansen Holding A/S har netop offentliggjort regnskab for 2020/2021

Selskabet er blandt andet moderselskab for DS Gruppen A/S, der ledes af administrerende direktør Mads Møller Hansen. DS Gruppen er en af Nordens største industrikoncerner indenfor stål og beton til byggeri, og de tegner sig da også for en betragtelig del af årets flotte resultat. Regnskabet viser en samlet omsætning i DS Gruppens selskaber på 2,130 milliarder kroner og et nettoresultat på 220,9 millioner kroner.

- Der summer af aktivitet i byggebranchen, men i lighed med mange andre brancher er vi udfordret af stærkt stigende råvarepriser, mangel på materialer og ligeledes mangel på arbejdskraft. Store dele af byggebranchen fortsatte, nærmest uanfægtet, under corona-nedlukningerne, men den globale sundhedskrise influerer nu markedet i form af råvarekaos med eksplosive prisstigninger på både materialer og underentreprenørydelser, udtaler administrerende direktør Mads Møller Hansen i en pressemeddelelse.

- Det mærkes også i DS Gruppen og i vores datterselskaber. Det har stillet store krav til vores organisation og til kundernes beslutningshastighed i forhold til prisfastsættelse af råvareleverancerne. Men vi har formået at holde momentum ­– vi har tilmed øget aktivitetsniveauet, så det ville være odiøst at beklage sig, når vi igen i år laver et historisk godt resultat, fortsætter han.

Fremgang i alle DS-selskaber

Den markante fremgang kommer blandt andet fra aktiviteterne på de store boligbyggerier, der skyder op overalt i Danmarks største byer. Her har især DS Elcobyg og DS Stålprofil fået en god bid af kagen.

DS Elcobyg har udvidet både produktion og lagerkapacitet for også at imødekomme en stigende ordretilgang indenfor industribyggeri. DS Stålprofil har endvidere mærket en stor efterspørgsel på tyndpladeprofiler til renoveringsprojekter igangsat under coronapandemien, og ikke mindst det tyske marked har været en stor aftager af virksomhedens produkter.

DS Flexhal har fortsat stor succes på det skandinaviske marked inden for lager- og logistikbyggerier, og DS Stålkonstruktion har også markeret sig med et godt år for produktion, montage og levering af stålkonstruktioner og de er især vokset på eksportmarkederne.

- De udenlandske salgsselskaber under DS Stålkonstruktion og DS Stålprofil har bidraget med ordrer, ligesom de understøtter de danske selskaber med blandt andet ingeniør- og projekteringskræfter. Hele vejen rundt i vores koncern – på tværs af selskaber, afdelinger og lande oplever vi, at synergieffekten mellem vores selskaber er realiseret til en markant fremgang i det samlede årsregnskab for DS Gruppen A/S, forklarer Mads Møller Hansen.

- DS Gruppen A/S kigger ind i et nyt regnskabsår med fortsat travlhed og fyldte ordrebøger. Vi glæder os over, at der er gang i hjulene og sætter vores lid til, at de turbulente coronaeffekter er midlertidige og tror på, at markedet stille og roligt vil stabilisere sig, slutter Mads Møller Hansen.

DS Gruppen A/S
mio. kr. 2020/21 2019/20
Nettoomsætning 2.130 1.821
Resultat før af- og nedskrivninger (ebitda) 261 143
Årets resultat 221 87
Balancesum 1.163 878
Egenkapital 466 286
Regnskabsåret blev afsluttet den 30. juni 2021
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.185