23948sdkhjf

Center for kæmpe konstruktioner på vej til Lindø

Hvordan kan man robotisere og digitalisere produktionen af store konstruktioner som skibe, offshore platforme, broer og vindmølletårne?

Det skal et nyt center for Large Structure Production på Lindø give svar på. 

Initiativet kommer fra Syddansk Universitet, og 15 virksomheder har givet tilsagn til at bakke op om det ny test- og udviklingscenter, deriblandt store spillere som Bladt Industries, Fayard, Odense Maritime Technology og Inrotech. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi har fået tilsagn fra op mod 15 firmaer, som gerne vil være med og er klar til at lægge hånden på kogepladen og investere ressourcer, viden og mandetimer. Det er helt afgørende for, at vi kan gå videre med LSP-ambitionerne, siger professor Christian Schlette, SDU, der står i spidsen for projektet.

Målet er at skabe en praktisk orienteret forskning og udvikling af nye automatiserede løsninger. Centret skal understøtte de danske styrkeområder ved at styrke deres konkurrenceevne på de globale markeder, deres produktivitet og kost-effektivitet.

Start i 2024

Ambitionen er, at centeret skal stå færdigt på på Lindø i 2025. Den samlede pris bliver cirka 200 millioner, og initiativtagerne håber på, at staten gennem sin vækstpulje vil lægge et stort beløb til etablering af centret.

Der er allerede sat tre udviklingsprojekter i gang, hvor Bladt Industries, Fayard og Cobod er de drivende kræfter.

Christian Schlette ser gerne, at centret er i gang i 2024 og at der bliver rejst en fysisk bygning til at huse centret på Lindø i 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094