23948sdkhjf

Lego belønner medarbejdere efter hårdt år

Medarbejderne hos Lego kan se frem til ekstra belønning i år. Det skriver Finans.

Det bliver dels i form af en kontant bonus, men der er også udsigt til en længere juleferie for legetøjsproducentens ansatte.

- 2021 har været et ekstraordinært år for Lego-koncernen, og vores dedikerede medarbejdere har arbejdet utrolig hårdt for at bringe Lego ud til flere familier verden over. Det har ejerfamilien ønsket at anerkende og takke medarbejderne for med tre ekstra fridage i slutningen af året, så de fleste har mulighed for at holde fri i de to sidste uger af 2021, skriver global pressechef for Lego-koncernen, Benjamin Hjorth, i et skriftligt svar til Finans.

Han ønsker ikke at oplyser, hvor stor en bonus medarbejderne har udsigt til, men historisk set har den svinget mellem 5 og 35 procent af lønnen.

Lego omsatte i første halvår af 2021 for 23 milliarder kroner og havde et overskud efter skat på 6,3 milliarder kroner.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE13481641/ovenpaa-rekordaar-lego-uddeler-bonusser-og-fridage-til-alle-medarbejdere/?ctxref=forside

Læs mere om: lego
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098