23948sdkhjf

Endnu en sydjysk smedevirksomhed går konkurs

Fredericia-virksomheden Dansk Svejse og Rørmontage Vest er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Kolding. Det skriver Statstidende.

Virksomheden var beskæftiget med mandskabsudlejning samt produktion og montage af rør- og stålkonstruktioner fra eget værksted i Fredericia.

Virksomheden blev grundlagt i 2006, men i 2019 løb virksomheden ind i et stort underskud før skat på 1,3 millioner kroner, som betød, at hele selskabets egenkapital forsvandt. Selskabets revisor rejste på daværende tidspunkt tvivl om den fortsatte drift, men det var ifølge ledelsesberetningen ejernes forhåbning, at egenkapitalen kunne reetableres gennem driften.

Året efter, i 2019, blev det da også til et overskud før skat på 0,6 millioner kroner, dog stadig med negativ egenkapital. Det var altså ikke nok, og selskabet er som nævnt nu erklæret konkurs.

Kurator i konkursboet er advokat Mads Danielsen fra Codex Advokater. Han siger om baggrunden for konkursen.

- Det, jeg ved, er, at de simpelthen har haft svært ved at gennemføre en rentabel drift, og sådan som jeg forstår det, skyldes det, at der har været udskiftning af en stor og afgørende kunde, der har forladt butikken og er overtaget af en anden virksomhed, og den anden virksomhed har, som jeg har forstået det, også trukket nogle medarbejdere med. Man har forsøgt at tilpasse og forsøgt at finde erstatningsarbejde for den her kunde, der har forladt virksomheden, og det har ikke været muligt. Og så løb man simpelthen ind i ikke at have en rentabel drift.

Det er Dansk Svejse og Rørmontage Vests egen bestyrelse, der har indgivet konkursbegæringen, og på dekrettagen er de cirka 14 medarbejdere blevet fritstillet af kurator.

- Det betyder også, at der kun er afvikling og salg af aktiver tilbage. Så der er ikke umiddelbart planlagt nogen form for virksomhedsoverdragelse, fordi man som sagt har haft svært ved at realisere en form for rentabel drift, og på den baggrund har vi ikke blot suspenderet medarbejderne, men opsagt og fritstillet dem for at give dem størst mulig frihed til at søge nyt arbejde, siger Mads Danielsen.

Han har dermed ikke de store forhåbninger om at kunne sælge konkursboet i sin helhed.

- Der har ikke været henvendelser på at sikre fortsat drift, og det tror jeg heller ikke sker med det begrænsede kendskab jeg har til virksomheden, konstaterer Mads Danielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081