23948sdkhjf

Terma sælger ud for 38 millioner

Forsvarsleverandøren Terma har solgt en bygning i Herlev for den nette sum af 38 millioner kroner. Køberen er det svenske ejendomsselskab Wihlborg, der primært administrerer og udlejer ejendomme til erhverv i Ørestadsområdet.

Det oplyser Wihlborg i en pressemeddelelse.

Terma bekræfter over for Metal Supplys søstermedie Electronic Supply, at bygningen er solgt, og at virksomheden til foråret i 2022 flytter til nye lokaler i Søborg.

- I forhold til kontoret i Herlev har vi vurderet, at det var mest fordelagtigt at finde nye lokaler, og vi har været heldige at finde en rigtig god bygning i Søborg. Den er vi nu i gang med at renovere og indrette, så den fuldt ud matcher vores behov, skriver kommunikationschef i Terma Kasper Hyllested i en mail til Electronic Supply.

Terma har i den senere tid åbnet flere kontorer rundt om i verden, og også givet hovedkontoret i Lystrup en renovering, tilføjer han.

Kasper Hyllested fortæller, at alle funktionerne i Herlev bliver flyttet med til Søborg.

- Vores bygning i Herlev huser mange forskellige funktioner, og det er de samme funktioner, der nu flytter til Søborg. Samtidig får vi endnu bedre faciliteter til at kunne huse eksempelvis arrangementer og kundebesøg, ligesom vores medarbejdere får glæden af en topmoderne arbejdsplads, skriver han.

Terma fraflytter endeligt de 8.800 kvadratmeter i Herlev ved udgangen af juni 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079