Vestas igangsætter anden del af fyringsrunde
Vindmølleproducenten har nu sat navn på yderligere 700 afskedigelser. De 174 skal findes i Danmark.
I februar blev der sat navn på de første godt 600 afskedigelser, og nu følger yderligere 700, hvoraf de 174 stillinger er danske. De 133 af disse er funktionærer, og de resterende 41 timelønnede. Det skriver Ritzau ifølge EPN.
Og afskedigelserne kommer til at ramme bredt i Danmark. I Favrskov afskediges 25 funktionærer og 28 timelønnede, i København 7 funktionærer, i Randers 20 funktionærer, i Ringkøbing-Skjern 51 funktionærer og 10 timelønnede, i Varde 4 funktionærer og i Århus 26 funktionærer og 3 timelønnede.