23948sdkhjf

Gruber tredobler overskuddet

2020/2021 blev et godt år hos værktøjsproducenten Gruber, der har hjemme i Haderslev. Det skriver JydskeVestkysten.

Bruttofortjenesten steg med 26 procent til 12,2 millioner kroner, og overskuddet før skat blev næsten tredoblet fra 0,9 til 2,4 millioner kroner.

Direktør Poul Bek fortæller, at det gode regnskab blandt andet skyldes, at Gruber i 2020/2021 havde en ordre på to gummimontagemaskiner til insulinproduktion.

- Vi er de eneste i Europa, der laver de her maskiner, og vi har udnyttet kapaciteten til fulde i 2021. Det kommer vi også til at gøre næste år. Vi holder fast i kunderne ved at levere nogle produkter, som de er meget tilfredse med, så det er jo super godt. Der kommer også ordrer ind løbende, så resten af 2022 skal også nok gå fint, siger han til JydskeVestkysten.

I 2021/2022 forventer han en vækst i omsætningen på 15-20 procent.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/lokal-v%C3%A6rkt%C3%B8jsfabrik-har-tredoblet-sit-overskud-men-en-akut-mangel-p%C3%A5-arbejdskraft-truer-oms%C3%A6tningen-i-2022

Gruber A/S
mio. kr. 2020/21 2019/20
Bruttofortjeneste 12,2 9,7
Resultat før finansielle omkostninger 2,8 1,3
Resultat før skat 2,4 0,9
Årets resultat 1,8 0,7
Balancesum 20,8 20,8
Egenkapital 6,1 5,0
Regnskabsåret blev afsluttet den 30. juni 2021

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078