23948sdkhjf

Amerikanere køber Broen-Lab

LI Enterprises Group køber den danske virksomhed Broen-Lab, som er en af Europas førende producenter af laboratoriearmaturer og nødbrusersystemer.

Broen-Lab vil indgå i koncernen sammen med de amerikanske virksomheder WaterSaver Faucet Co. og Guardian Equipment Inc, som begge er globale udbydere af laboratoriearmaturer og nødbruserløsninger til professionelle laboratorier, universiteter, undervisningssektoren og forskellige industrier.

Broen-Lab fortsætter som en selvstændig virksomhed i LI Enterprises Group under sin nuværende ledelse. Hovedkvarteret forbliver i Assens, og der sker ingen ændringer i organisationen som følge af overtagelsen.

Broen-Lab, WaterSaver og Guardian vil også fortsætte med deres egne varemærker og produktporteføljer, og virksomhederne vil servicere deres kunder i de markeder, de allerede er i.

Steven Kersten, president for LI Enterprises Group, siger i en pressemeddelelse:

- Vi byder Broen-Lab velkommen til koncernen. Broen-Lab er en virksomhed med dedikerede og dygtige medarbejdere, produkter i høj kvalitet og en fremragende leveringsevne, baseret på lean produktionsteknologi og en stærk forsyningskæde. Under fælles ejerskab vil Broen-Lab, WaterSaver og Guardian have en endnu bedre platform til løbende at udvikle løsninger, som opfylder kundernes og slutbrugerens ønsker. Virksomhederne vil samarbejde om at dele ressourcer og opnå stordriftsfordele, mens vi ekspanderer globalt og stræber efter excellence.

Henning Nicolajsen, Broen-Labs CEO, supplerer:

- Vi ser frem til at fortsætte vores vækstrejse med støtte fra en langsigtet, industriel ejer med betydelige ressourcer. Vi bliver del af en gruppe virksomheder, som i høj grad ligner Broen-Lab, og som forstår vores forretning og de fordele, vi tilbyder kunderne. Vi glæder os til at udveksle knowhow og best practices med koncernens virksomheder og samarbejde med dem om produktudvikling, digitalisering samt salgs- og marketinginitiativer.

Indtil LI Enterprise’s overtagelse var Broen-Labs hovedaktionær den danske kapitalfond Capidea.

Parterne har aftalt ikke at offentliggøre købsprisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078