23948sdkhjf

Nyt om navne: Fire nye hos Frecon

Nick Perto Sørensen er ansat som design engineer hos Frecon i Horsens. Han er uddannet maskiningeniør i 2021 med specialisering indenfor integreret produkt- og produktionsudvikling (mekatronik). Han har desuden en baggrund som rustfri smed og en uddannelse som korporal med i rygsækken.

Patrick Thorup Kristensen er ansat som lead design engineer hos Frecon i Tommerup. Han er uddannet diplomingeniør i maskinteknik fra SDU i januar 2020. Patrick Thorup Kristensen kommer til Frecon fra en stilling som mechanical engineer hos Odense Maritime Technology og har også en baggrund som uddannet mekaniker, værnepligtig i forsvaret og skipper hos Odense Aafart.

Majken Paulick er samtidig blevet ansat som teknisk designer. Hun er et kendt ansigt hos Frecon, hvor hun tidligere har været ansat i over 10 år og løst opgaver for kunder i vindindustrien med 3D-opgaver, produktionstegninger og manualer, dokumentation til CE-mærkning og håndtering af stamdata i ECM- og ERP-systemer. Efter fire år hos BJ-Gear, hvor hun primært har arbejdet med at producere og vedligeholde gearvarianter til CAD-programmer, 3D-illustrationer og implementering af PIM-system med teknisk stamdata, er hun nu tilbage hos Frecon.

Thomas Sell Sørensen er ansat i en nyoprettet stilling som team lead for CAD-teamet hos Frecon i Horsens. Han har over seks års erfaring som team manager hos Beumer Group, hvor han også har arbejdet i godt syv år som designingeniør. Thomas er uddannet maskinarbejder og maskiningeniør og har en diplomuddannelse i ledelse målrettet ingeniører.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093