23948sdkhjf

9-akser, mange værktøjer og uanede muligheder

ECM Industries i Øster Starup nær Egtved har investeret i en 9-akset multitasking-maskine fra Doosan. Maskinen er bestykket med en kæmpe værktøjspakke fra Sandvik Coromant. Derfor var det også naturligt at se den vej, da de fik en meget spåntidskrævende opgave.

- Da Jesper Thyrsted fra Sandvik Coromant introducerede et multitool for os, kunne vi godt se, at her var noget af det, som vi virkelig kan få gavn af, fortæller CEO og medindehaver Søren Jaedicke Christiansen, ECM Industries, i en pressemeddelelse.

Programmeringen i Master Cam åbner også mulighederne for mere specielle værktøjer. Eksempelvis det unikke multifunktionsværktøj Tool CoroPlex SL, som Jesper Thyrsted fra Sandvik Coromant her har introduceret for ECM Industries.

CoroPlex SL har den fordel i en multitasking-maskine at kunne køre som dynamic turning, pinch turning, radial- og aksialstik. Med dette har underleverandøren kunnet bygge sit helt eget, optimerede multifunktions-værktøj ved at kombinere en Coromant Capto-værktøjsadapter, en CoroPlex SL-minirevolver-adapterplade og frit valg af fire skærehoveder og blade til drejning, sporstikning og gevinddrejning, som yderligere giver mulighed for udnyttelse af Sandvik Coromants OptiThreading-metode til gevinddrejning for at sikre kontrolleret spånbrydning.

Yderligere fordele ved CoroPlex SL er at kunne reducere værktøjsskiftetiden ved at styre værktøjet via maskinens ”flash tool”-option således, at værktøjsskiftet udføres med B-aksen. Den anden store fordel er, at der kan spares værktøjspladser i magasinet.

- Vi kender jo de mere traditionelle løsninger fra Sandvik Coromant godt fra vores eksisterende CNC-maskiner, men med den seneste investering i maskinkraft og i samarbejdet med Sandvik Coromant har vi taget et stort teknologispring, som for alvor øger produktiviteten i bearbejdningen, og dermed markant styrker vores kapacitet, fastslår Søren J. Christiansen.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093