23948sdkhjf

Solen skinner på Danlaser

Finanskrisen er ved at lette, og det ses tydeligt på Danlasers regnskab for 2011.
Alle var glade hos Danlaser, da det stod klart, at virksomheden havde præsteret et overskud på knap 1 mio. kr. efter skat i 2011 - ikke mindst virksomhedens nyslåede aktionærer. Sidste år omdannede virksomheden nemlig selskabsform til aktieselskab efter sytten år som interessentselskab.

Danlaser, som ligger i Skals nær Viborg, beskæftiger tyve mand med laserskæring, kantbukning og svejsning indenfor plade- og rørbearbejdning. Og kunderne kommer fra hele landet - lige fra den lille smedevirksomhed til den store industrivirksomhed som eksempelvis Grundfos.

- Opgavetyperne spænder vidt. I ordresystemet passerer alt fra det beskedne beslag til den komplette kedel til biobrændsel. Herunder kan opgaverne være enkeltstående, have volumen eller være så omfattende, at vi selv benytter os af underleverandører, oplyser Per Nielsen, der står i spidsen for Danlaser som stifter og daglig leder.

Kundetilfredshed er nøglen til succes
Opskriften på succes deler Per Nielsen gerne ud. Dele af den handler selvfølgelig om balance mellem investering og indtjening. Men først og fremmest omhandler den kundetilfredshed, hvilket Danlaser blandt andet har opnået gennem øget fokus på kvalitet og udvikling af innovative produkter og arbejdsprocesser.

Ingen kan spå om fremtiden. Heller ikke medarbejderne og ledelsen hos Danlaser. Alligevel er der allerede en begrundet tro på, at 2012 bliver lige så godt som sidste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.269