23948sdkhjf

Virksomheder skal selv lære at installere cobots

Virksomhederne skal gøres i stand til at selv at installere de mere simple robotløsninger. Det er målet med et nyt program Cobot knowledge Lab 2.0.

Cobot Knowledge Lab 2.0 er støttet med 8,5 millioner kroner fra Industriens Fond og bliver ledet af Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut skriver, at brug af cobots "giver danske virksomheder en unik mulighed for at bevare og styrke fleksibel produktion i Danmark", særligt i en tid med mangel på arbejdskraft. Men mangel på viden og kompetencer er en forhindring for at de kollaborative robotter bliver brugt fuldt ud.

Programmet vil lære de danske virksomheder selv at installere enkle kollaborative robotter. Det skal blandt andet ske gennem 25 pilotforløb, hvor virksomheder kan få udviklet og testet et cobot-koncept i samarbejde med Teknologisk Instituts specialister. Samtidig skal forløbene uddanne en eller to tekniske medarbejdere i virksomheden til at 

Der vil også blive workshops, hvor beslutningstagere i virksomheder bliver klædt på til at indføre cobots i produktionen. Det sker under ledelse af Implement Consulting Group.

Endelig bliver der Train-the-trainer-forløb, hvor erhvervsskolernes videnscentre (Nationalt Videnscenter for Automation og Robotteknologi Nord og Syd) skal undervise i brug af cobots for den kommende arbejdsstyrke.

I programmet vil også indgå en række dybtgående læringsvideoer og casestudier. Programmet løber i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2023.

Der forventes en kraftig stigning i brugen af kollaborative robotter i de kommende år. Teknologisk Institut skriver, at der i dag er under 200 cobots i drift i Danmark, men at man forventer, at der i 2030 vil være 3.500 cobots i drift.

Cobot Knowledge Lab 2.0

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.476