23948sdkhjf

Weibel lander alle tiders største kontrakt

Virksomhedens største kontrakt til dato. Blot fire måneder efter offentliggørelsen af samarbejdsaftalen med den franske forsvarsgigant Thales er der nu landet en stor ordre.

Det fortæller Weibel Scientific i et opslag på LinkedIn.

Thales har bestilt hele 12 Xenta Short Range Air Defense Radars. Det er altså den til dato største kontrakt for Allerød-virksomheden.

- Denne kontrakt illustrerer værdien og styrken af ​​vores partnerskab. Thales og Weibel Scientific er et godt match, fordi vores meget avancerede og specialiserede radarteknologi komplementerer Thales enorme portefølje perfekt. Med denne kontrakt er vores ambition om at blive den førende radarleverandør inden for short range air defence og counter UAS et skridt nærmere, siger Frode Scott Nilsen, CEO for Weibel Scientific.

Kan spotte bittesmå droner

Weibel Scientific har med den nye drone- og luftværnsradar, Xenta, fået en vare på hylden, der henvender sig til et markant større marked end deres hidtidige radarer. 

Igennem årene har Weibels kunder primært været i forsvar, luftfart og i rumfart.

Med udviklingen på droneområdet, hvor der hvert år kommer flere og flere droner i luften, så vil interessen for Weibels Xenta blot forøges. Ikke alene i forbindelse med lufthavne, men også andre steder med kritisk infrastruktur. Det kunne eksempelvis være kraftværker eller andre steder, hvor droner kan bruges til overvågning eller deciderede angreb.

I forhold til mobile militære enheder, så vil radaren yde beskyttelse også mod improviserede angreb. I kampzoner har man oplevet angreb, hvor en billig lejetøjsdrone påmonteres en håndgranat og flyves mod soldaterne.

Hos Weibel Scientific fortalte den tidligere CEO Peder R. Pedersen i forbindelse med lanceringen i foråret 2021, at man forventede, at den nye drone- og luftværnsradar ville komme til at omsætte for flere milliarder i de kommende 10 år. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098