23948sdkhjf

Fynsk plastvirksomhed: Stigende elpriser er ikke det største problem

Hos mange virksomheder får direktører i denne tid dybe panderynker, når de ser elregningen. Hos Bogense Plast har direktør Per Grunddal Jørgensen selvfølgelig også noteret sig elprisernes himmelflugt, men hos den nordfynske virksomhed er det en helt anden elteknisk problemstilling, der fylder. Det skriver Fyens.dk.

- Vi er mildest talt forundrede over, at infrastrukturen er så udfordret i et land som Danmark. Vi oplever vel to til tre udfald på elnettet årligt. Det var det, vi snakkede om i gamle dage som Kina eller Indien-tilstande. Vi oplever hyppigere strømudfald, og det behøver bare være et sekund, hvor strømmen svigter, så standser alle vores processer. Det er typisk om aftenen eller i nattetimerne, og så står vi hver gang med en regning på mellem 100.000 og 150.000 kroner. Det er en omkostning, der langt overstiger svingningerne i elprisen. Og når vi tager fat i elselskabet, får vi bare at vide, at de ikke kan gøre noget, siger Per Grunddal Jørgensen til Fyens.dk.

Han frygter, at forsyningssikkerheden i fremtiden bliver mere ustabil, i takt med, at større dele af samfundet bliver elektrificeret, og derfor går han også og overvejer, hvordan virksomheden i Bogense kan blive selvforsynende med strøm.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/elforsyning-som-i-et-uland-bogense-plast-m%C3%A6rker-eksplosive-prisstigninger-men-forsyningssikkerhed-bekymrer-mere

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101