23948sdkhjf

SP Group køber 3D-print-virksomhed

SP Group har købt Billund-virksomheden Davinci 3D. Det oplyser SP Group i en fondsbørsmeddelelse.

Prisen inklusive overtagelse af gæld er 43 millioner kroner.

Davinci 3D har rødder tilbage til år 2000, hvor virksomheden blev grundlagt. Virksomheden er en af Danmarks førende inden for avanceret additive manufacturing og 3D-print, og den betjener cirka 250 kunder i Danmark og udlandet med 3D-printede emner.

Opkøbet af Davinci skal styrke SP Groups kompetencer inden for 3D-print, produktudvikling sammen med kunderne og lavvolumen produktion af tekniske plastemner.

- Købet af Davinci 3D accelererer SP Groups vækst. Vi køber en velfungerende og velpositioneret virksomhed med fremragende ledelse og dygtige medarbejdere ud fra en klar overbevisning om, at vi i fællesskab kan udnytte vores erfaringer inden for udvikling, produktion og salg af plastkomponenter til at styrke konkurrencekraften og skabe en endnu stærkere position internationalt, siger SP Groups administrerende direktør Frank Gad.

Ole Lykke Jensen fortsætter som administrerende direktør i virksomheden. Han siger om salget til SP Group:

- Davinci 3D kører godt. Jeg er sikker på, at vi kan udvikle os endnu stærkere som en del af SP Group til gavn for kunder og medarbejdere, og jeg ser frem til, at medarbejderne i Davinci 3D og jeg bliver en del af en stor og meget konkurrencedygtig virksomhed. Jeg er sikker på, at vi kan bruge SP Groups internationale platform til at få etableret produktion i udlandet tættere ved kunderne og fortsætte den gode udvikling i Billund. Jeg brænder for at udvikle nye konkurrencedygtige løsninger til kunderne, og det vil jeg bruge min tid på fremover.

Davinci 3D oplyser sin omsætning, men der blev i seneste regnskabsår realiseret et ebitda på 6,4 millioner kroner. Virksomheden beskæftiger ni medarbejdere, som forventes at fortsætte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094