23948sdkhjf

Midtjysk maskinproducent solgt til canadiere

Canadiske Lynx har købt Herning-virksomheden Obel-P Automation, som har specialiseret sig i produktion af automatiseringsudstyr til træindustrien. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

- Obel-P’s ledelsesgruppe, ledet af Ivan Madsen, Markus Hofmann og Michael Bonnichsen, vil fortsat være virksomhedens hjørnesten og en af de vigtigste årsager til, at vi gik videre med transaktionen, udtaler Ashley Manis, Lynx Equitys vicedirektør for M&A Scandinavia.

- Deres indgående kendskab til branchen og deres passion for deres arbejde viser sig tydeligt i de innovative løsninger, som Obel-P leverer til deres kunder, og vi er meget spændte på en lang fremtid sammen med hele teamet, fortsætter han.

Obel-P Automation har rødder tilbage til 1954 og er i dag udbyder af montageudstyr samt højfrekvenspresser og generatorer til fremstilling af limtræ. Virksomhedens udstyr mindsker de løntunge jobs i deres kunders produktionsprocesser.

- Vi har haft møder med andre potentielle købere, men det var først, da vi mødte teamet fra Lynx, at vi begyndte at føle os godt tilpas med at sælge Obel-P, udtaler selskabets ledelsesgruppe anført af Ivan Madsen, Markus Hofman og Michael Bonnichsen.

- Vi havde en umiddelbar følelse af, at vi passede godt sammen med dem, og er meget spændte på vort samarbejde, lyder det videre.

Obel-P bliver en del af Lynx’ portefølje af virksomheder i Danmark, som p.t. omfatter PartnerService, Sundby Trapper, Arkas og Yding Gruppen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078