23948sdkhjf

Danfoss lander tysk ordre

Danfoss skal levere invertere til et af de største PV-kraftværker i verden, et 95MW anlæg i Jocksdorf, Tyskland
Sidste år leverede Danfoss invertere til et 80 MW-anlæg i Eggebek, Tyskland, og nu har den tyske projektudvikler, Möhring Energie, bedt Danfoss Solar Inverters om at levere sine TLX Pro invertere endnu engang.

Denne gang er det et ambitiøst nyt PV-projekt på et tidligere militæranlæg i Jocksdorf, Tyskland, det drejer sig om. Anlægget er større end Eggebek, og med en kapacitet på mere end 95MW bliver det et af de største anlæg, der overhovedet er bygget i verden.

CEO og ejer af Möhring Energie GmbH, Sascha Möhring, forklarer sine grunde for igen at anvende Danfoss’ invertere:

- Efter vores succesrige installation og igangsættelse af Eggebekværket har vi set, hvor effektivt en løsning fra Danfoss er. Yderligere er det vigtigt, når man laver projekter i den her størrelsesorden, at vi samarbejder med en partner, som er fleksibel og nem at arbejde med, både i installationsperioden og i de vigtige måneder efter idriftsættelse.

Morten Buhl Sørensen, direktør for Danfoss Solar Inverters siger:

- Vi er meget begejstrede for igen at samarbejde med Hr. Möhring. Størrelsen af dette projekt beviser, at vores modulopbyggede koncept ikke har nogen begrænsninger. Efter vores arbejde på Eggebek er kvaliteten af vores strenginverterløsning blevet endnu bedre kendt i markedet. Stadig er det dog sådan, at man i denne størrelse PV-kraftværker traditionelt ville vælge en centralinverterløsning. Med dette 95 MW projekt i Jocksdorf kan vi se denne tendens ændre sig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08