23948sdkhjf

Sjællandsk maskinproducent forventer ikke problemer med salg til Rusland

Slagelse-virksomheden Westrup producerer maskiner til sortering af frø, og har blandt andet en del eksport til Ukraine og Rusland. Det skriver SN.dk.

Aktuelt har virksomheden en ordre til en ukrainsk kunde som man har sat på lager, fordi det ikke er muligt at få forsikret en leverance til en krigszone, men generelt forventer direktør Bo Borne Jørgensen, at det fortsat bliver muligt at eksportere til de to markeder.

- Jeg forventer ikke, at der vil blive problemer med fortsat at sende vore maskiner afsted til Rusland og Kazakhstan, hvor vi har mange kunder. Selv om der skulle komme restriktioner mod at eksportere til Rusland, så vil vore maskiner kunne undtages, fordi de er en del af fødevareproduktionen, siger han til SN.dk.

Originalartikel: https://www.sn.dk/slagelse-kommune/stor-lokal-virksomhed-maa-saette-ordre-til-ukraine-paa-lager/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096