23948sdkhjf

Vestjysk offshore-specialist leverer pumpemodul til CERN

SubC Partner er bedst kendt som leverandør af ingeniørydelser til olie- og gasindustrien. I januar købte den vestjyske virksomhed NorSeas smededivision i Esbjerg, og med det opkøb fulgte en ganske speciel opgave. Det skriver Børsen.

NorSea var nemlig blevet valgt som leverandør af et pumpemodul til de to største detektorer i partikelacceleratoren CERN.

Ordren kom i stand via Big Science-sekretariatet, som præsenterede CERN for flere mulige danske leverandører. Blandt andet havde de valgt at se mod offshore-industrien, fordi man her er vant til at arbejde med ekstremt høje kvalitetskrav.

- Energisektoren arbejder hver dag med krav til kvalitet, dokumentation, sporbarhed og sikkerhed, som få andre brancher kan matche. Det giver os en konkurrencefordel i andre sektorer, siger administrerende direktør hos SubC Partner, Tonny Klein, til Børsen.

CERN vil nu lave et udbud på 15 lignende pumpemoduler.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/tech/subc-partner-levererpumpemodul-til-cern-i-schweiz?utm_source=cern&utm_medium=row_1&utm_campaign=list_1

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084