23948sdkhjf

Egebjerg godt i gang med kinesisk eventyr

Den sjællandske staldinventar-producent tjener efter tre år på det kinesiske marked gode penge.
De seneste tre år har Egebjerg Holding leveret til ca. 20 projekter i Kina, og det gør allerede nu den fjernøstlige satsning til en succes.

- Vi har produceret i Kina de seneste otte-ti år, og det kinesiske produktions-setup fik os for nogle år siden til at tænke, at når vi nu var i gang derude, måtte vi vel også kunne sælge til kineserne. Vi deltog på en messe og blev indbudt til at besøge politikere i en af de kinesiske provinser, som vi skrev en hensigtserklæring med – sådan gør man i Kina, siger administrerende direktør Niels Gundersen til Børsen.

God ordre-pipeline
Rent økonomisk er eventyret i Kina allerede nu begyndt at kaste ”gode penge” af sig, og selv om Niels Gundersen ikke vil fremlægge de præcise tal, erklærer han at salget i Kina ligger på ca. 50 mio. kr. og giver overskud.

Og succesen i Kina fortsætter for Nykøbing Sjælland-virksomheden. Niels Gundersen melder om en god ordre-pipeline og et godt første halvår på det kinesiske marked – andet halvår tegner endda til at blive ”unikt godt”.

Dermed er aktiviteterne i Kina med til at trække op i regnskaberne hos staldinventar-producenten. I seneste regnskab, som blev offentliggjort i maj, kunne Egebjerg Holding notere en stigning i årets resultat på 0,8 mio. kr. til 2,5 mio. kr. på trods af et fald i bruttofortjenesten på 5,5 mio. kr. til 34,9 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095