23948sdkhjf

Q-Interline overgik egne forventinger

Q-Interline, der udvikler højteknologiske analyseløsninger til fødevareindustrien, bryggerier og landbrug, omsatte i 2021 for 28,8 millioner kroner. Det var ikke blot 8,3 millioner kroner bedre end 2020, men også 1,9 millioner kroner bedre end budgetteret.

- Omsætningsfremgangen er især båret af klar fremgang på det skandinaviske og tyske marked og er blandt andet båret af DairyQuant GO og in-line procesmåleinstrumentet InSight Pro, skriver Q-Interline i sit årsregnskab.

Driftsresultatet, ebit, endte på -1,5 millioner kroner mod -2,3 millioner kroner i 2020. Også det var bedre end budgettet på -2,4 millioner kroner.

Driftsresultatet var blandt andet negativt påvirket af høje engangsudgifter i forbindelse med Q-Interlines notering på Nasdaq First North Growth Market Denmark i efteråret 2021. Resultatet af den primære drift før engangsomkostninger er derfor positivt og lander på 0,5 millioner kroner.

I 2022 forventes en koncernomsætning på 38,0-42,0 millioner kroner og et resultatet af primær drift, ebit, på -3,5 til -4,5 millioner kroner.

Ebit er påvirket af omkostninger til opbygning af globalt salg og marketing, implementering og support samt udvikling og administration.

Q-Interline A/S
mio. kr. 2021 2020
Nettoomsætning 28,8 20,5
Resultat af primær drift -1,6 -2,3
Årets resultat -2,0 -2,0
Egenkapital 23,4 2,5
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2021

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078