EU-politiker Marianne Vind (S) flankeret af direktør Rune Friis Eriksen fra Povl Møllers Maskinfabrik (th) og Hans Morten Henriksen fra Maskinsikkerhed ApS. Marianne Vind besøgte for nylig maskinfabrikken i Borup og derefter Trelleborg Sealing Solution i Helsingør for at blive klædt på i debatten om EU's kommende maskinforordning.

Medlem af EU-Parlamentet Marianne Vind (S) er gået i kamp for at få ændret den kommende EU maskinforordning.

I EU-Kommissionens udkast til den nye forordning stilles krav om typegodkendelse af tredje part ved ombyggede maskiner og maskinkonstruktioner og ved programmering af små simple løsninger med robotter.

Kravet om skærpet typegodkendelse risikerer at pille fleksibiliteten ud af stribevis af danske industrivirksomheder.

- Man har fra EU-Kommissionen en idé om, at en maskine er en færdig ting, du køber fra en fabrik, men sådan er det jo ikke i virkeligheden. En virksomhed omstiller hele tiden sin produktion, og det er helt naturligt, at maskiner kan justeres og ændres i forhold til en produktion, siger Marianne Vind, som sidder i EU’s beskæftigelsesudvalg.

Hun understreger, at sikkerhed omkring maskiner og robotter naturligvis er helt afgørende for hende som politiker, og at sikkerhed har førsteprioritet i arbejdet med den nye maskinforordning. Men hun er samtidig overbevist om, at sikkerheden kan opnås med de gældende regler og standarder, som findes i dag.

- Det er som om EU-Kommissionen er overforsigtige her og derfor lægger det her krav om typegodkendelse af tredje part ind som en krav, siger Marianne Vind, som vurderer, at krav om typegodkendelse kan blive en bremse for rigtig mange danske industrivirksomheder.

Ubegrundet frygt

For nylig var Marianne Vind på besøg hos Povl Møllers Maskinfabrik i Borup ved Ringsted og derefter Trelleborg Sealing Solution i Helsingør for at høre om udfordringerne med typegodkendelse.

I kølvandet på de to virksomhedsbesøg kalder hun det en decideret misforståelse, at der i de nye forordninger også er krav om typegodkendelse fra tredje part ved programmeringer af cobots og robotter, som arbejder sammen med maskiner. Dette skyldes, at en sådan programmering i EU-Kommissionens øjne har form af kunstig intelligens (AI), som er omfattet af den såkaldte AI-forordning og derfor kræver ekstra vurdering af sikkerhedsrisikoen.

- Der ligger en frygt for robotter med kunstig intelligens i det her udkast, men sådan fungerer det ikke. Det er ikke kunstig intelligens, fordi du programmerer en robot til en konkret opgave. Der er nogle misforståelser i udkastet, siger Marianne Vind,

Trelleborg: Vi taber konkurrencekraft

Hos Trelleborg Sealing Solution er der i dag udpræget brug af cobots fra Universal Robots. Her var dagsordenen netop at vise Marianne Vind, hvordan den nuværende definition af kunstig intelligens i AI-forordningen kunne risikere at umuliggøre små simple løsninger med collaborative robotløsninger.

Og Henrik Tørnes, som er Trelleborgs projektleder på robotisering af produktionen, ser store konsekvenser, hvis kravet om typegodkedelse bliver indført.

- At vi så kom hurtigt i gang hos os, og at resultatet har været så godt, havde vi ikke drømt om. Men hvis EU-Kommissionens forslag til hvordan AI i maskinsikkerhed skulle fortolkes som rygterne går på, vil der være risiko for at vi aldrig var kommet i gang: Truslen er, at den smule regnekraft der bruges i robotterne kunne medføre krav om typeafprøvning af hver eneste robotløsning. Vi ville, som mange andre danske industrivirksomheder, tabe konkurrencekraft, siger Henrik Tørnes.

Tror på ændring

Marianne Vind håber, at der i parlamentet vil være er opbakning til at få bremset det nye krav om typegodkendelse af små maskinjustering og programmering af cobots.

- Jeg tror, vi kan få ændret denne her forordning, fordi det ikke giver mening med så skrappe krav om typegodkendelse, og fordi det er misforstået. EU skal ikke bruge krudtet, hvor det ikke giver gevinst. Vi har talt om det her internt i beskæftigelsesudvalget, og de andre politikere fra de andre lande bliver lidt overraskede, når de finder ud af de her ting, siger hun.

Marianne Vind forklarer, at parlamentet har maj og juni til førstebehandling af den nye maskinforordning, som derefter forhandles, inden den endelig vedtages.

Men hun understreger også, at i EU kan alting ske, og at andre lande med anden sammensætning af deres maskinindustri kan risikere at se helt anderledes på det forstærkede krav om typegodkendelse af robotprogrammering og mindre ændringer af maskiner.

Artiklen er en del af temaet Nyt Maskindirektiv.