23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Danfoss Compressors Holding A/S
Kjeld Stærk er tiltrådt som formand for bestyrelsen hos Danfoss Compressors Holding i stedet for Niels Bjørn Christiansen. Samtidig er Thomas Ørting Jørgensen og Anders Stahlschmidt indtrådt i bestyrelsen i stedet for Kim Wessmann Fausing og Nis Storgaard (kilde: Jyllands-Posten).

DS Håndværk & Industri
Fleming Frederiksen er blevet valgt som næstformand for DS Håndværk & Industri for en treårig periode.

DS Håndværk & Industri er arbejdsgiver- og brancheforening for 2.400 små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder med i alt ca. 24.000 ansatte.

Fibo Intercon
Lennart Qvist er blevet ansat som administrerende direktør hos Fibo Intercon. Han kommer fra en stilling som vice president forecast & planning hos Vestas (kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern).

Fibo Intercon producerer og leverer mobile, semimobile og stationære blandeanlæg, maskinudstyr og komplette produktionsanlæg til den globale betonindustri.

HCP Engineering
Kent Vinkel er tiltrådt som administrerende direktør hos HCP Engineering i stedet for Hans-Christoph Paul. Direktørskiftet sker i forbindelse med, at selskabet er blevet solgt til LFN Holding.

HCP Engineering er et rådgivende ingeniørfirma med kompetencer inden for industri, vindenergi samt olie & gas.

Lego
John Goodwin er pr. 1. september 2012 blevet ansat som CFO hos Lego-koncernen.

Mekoprint A/S
Karsten Ries er indtrådt som administrerende direktør hos Mekoprint A/S i stedet for Esben Kold. Han kommer fra en stilling som divisionsdirektør for Mekoprints aktiviteter på fabrikkerne i Støvring, Tjekkiet og Asien.

Esben Kold udtræder dermed af selskabets operative ledelse, men fortsætter som direktør for Mekoprint Holding A/S.

Mekoprint er leverandør af totalløsninger indenfor trykte høj-volumen produkter, EMC-løsninger, ledningskonfektionering, grafiske overlays, metalskilte og metalemner.

Viega A/S
Kent Nielsen er tiltrådt som administrerende direktør hos Viega A/S (kilde: Berlingske Tidende).

Viega A/S er en del af tyske Viega GmbH & Co. KG, som er leverandør af rørsystemer, installationsvægge og afløbssystemer til blandt andet boligbyggeri, industrianlæg og skibsindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095