23948sdkhjf

Energi- og råvarepriser på himmelflugt: Hvad kan du gøre?

Stigende råvarepriser og stigende energipriser har i lang tid været en udfordring for danske virksomheder. En udfordring som ikke bliver mindre af den forfærdelige krig mellem Rusland og Ukraine.

Sådan lyder det fra DI Fremstillingsindustrien, som på et webinar den 27. april sætter fokus på situationen og ikke mindst, hvordan de enkelte virksomheder kan håndtere den.

Blandt andet vil branchedirektør Troels Ranis fra DI Energi under webinaret give sine bud på, hvordan fremstillingsindustriens aktører bedst muligt løser udfordringerne.

Baggrunden for webinaret er, at Rusland er storleverandør af jern, stål og andre metaller, og det ventes, at forsyningsproblemer og stigende priser vil ramme hårdt i metalindustrien.

Samtidig leverer Rusland ca. 40 pct. af naturgassen til EU, og da gaspriserne er steget kraftigt, er elpriserne fulgt med op.

"Som deltager i webinaret får du en større indsigt i udviklingen ud fra et handelspolitisk og analytisk perspektiv, som vi håber vil hjælpe din virksomhed med at navigere gennem udfordringerne, lyder det fra DI fremstillingsindustrien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078