23948sdkhjf

Danske ingeniører skal designe to store havvindprojekter i USA

De dansk-britiske havvindingeniører Wood Thilsted skal levere designet til Avangrid Renewables’ to store havvindprojekter i USA. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Projekterne, der tilsammen får en kapacitet på 2 GW, omfatter Park City Wind-projektet på 804 MW hvor strømmen skal leveres til Connecticut, samt Commonwealth Wind-projektet på 1,2 GW, hvor strømmen skal leveres til Massachusetts.

Dermed har Wood Thilsted landet endnu en nøgleordre i USA. Ingeniørvirksomheden leverer nemlig også designet til Vineyard Wind-projektet i Massachusetts; det første amerikanske projekt i kommerciel skala som udvikles af Copenhagen Infrastructure Partners.

- Park City Wind og Commonwealth Wind repræsenterer en historisk mulighed for Connecticut og Massachusetts, og vi er glade for at samarbejde med Wood Thilsted om designet for at maksimere projekternes enorme potentiale, siger Bill White, præsident. og administrerende direktør for Avangrid Renewables Offshore.

- Disse projekter vil levere ren energi til over en million husstande, skabe tusindvis af arbejdspladser og bringe investeringer til lokalsamfundet. Wood Thilsteds globale erfaring vil hjælpe os med at udvikle projekterne effektivt og omkostningsoptimalt, slutter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084