23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Agromek
Jan Tjørnelunde Pedersen fratræder med udgangen af juni sin stilling som direktør for landbrugsmaskine-messen Agromek.

Han fratræder samtidig som direktør for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter.

Læs mere: Agromeks direktør fratræder .

AVN Hydraulik A/S
Michael Lindberg er blevet udnævnt til administrerende direktør for AVN Hydraulik A/S i stedet for Ole Krabbe, der fremover vil koncentrere sig om jobbet som koncerndirektør for AVN Gruppen.

AVN Hydraulik A/S er specialist i hydraulik løsninger til dansk industri.

Læs mere: Ny mand i spidsen for AVN Hydraulik .

Celsa Steel Service A/S
Utku Öner, Sverige, er indtrådt i bestyrelsen hos Celsa Steel Service A/S i stedet for José Vilaseca Margues Sverige. Samtidig er Carles Rovira, Sverige, tiltrådt som bestyrelsesformand (kilde: Børsen).

Celsa Steel Service er leverandører af armeringsstål.

CIM Industrial Systems
Anders Meister er blevet ansat som solutions director hos CIM Industrial Systems med ansvar for virksomhedens afdeling i Hørsholm.

CIM Industrial Systems A/S er leverandør af tekniske softwareløsninger til industrien.

Intech International
Medejer Carsten Trudslev er indtrådt som ny direktør hos Intech International i stedet for Leif Andersen, der fremover skal fokusere på salg og projektledelse.

Intech International fremstiller og sælger maskiner og procesudstyr i rustfri stål til fiskeindustrien – primært reje-, lakse- og torskeindustrien.

Læs mere: Intech International omstrukturer i ledelsen .

Kosan Gas Danmark A/S
Martin Kofoed Lundgaard er indtrådt i bestyrelsen og direktionen hos Kosan Gas Danmark A/S i stedet for Mikkel Schmidt Pedersen (kilde: Jyllands-Posten).

Kosan Gas er leverandør af gas til både private og erhvervskunder.

Kosan Crisplant A/S
Lokendra Jain, Oman, er udtrådt af bestyrelsen hos Kosan Crisplant A/S (kilde: Børsen).

Kosan Crisplant A/S udvikler og producerer påfyldningssystemer til gasindustrien.

Vestas Wind Systems A/S
Sussie Dvinge Agerbo og Knud Bjarne Hansen er blevet valgt som medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen hos Vestas Wind Systems A/S. Samtidig er Michael Abildgaard Lisbjerg og Kim Hvid Thomsen blevet valgt som koncernrepræsentanter til bestyrelsen.

Derudover er Sean Sutton fratrådt som president for Vestas Asia Pacific som led i en sammenlægning af salgsenheden med Vestas China. Jens Tommerup fortsætter som president for den samlede salgsenhed.

Læs mere: Vestas sammenlægger to salgsselskaber .

Vestas Wind Systems har ligeledes pr. 1. juli ansat Jean-Marc Lechêne som chief operating officer.

Læs mere: Vestas udnævner ny chief operating officer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.168