23948sdkhjf

60 procent af Fiberline solgt: Pris 422 mio. kr

Den schweiziske kompositkoncern Gurit har købt 60 procent af danske Fiberline Composites, der har produktion i Middelfart og i Kina. I den forbindelse trækker den hollandske investeringsbank ABN Amro sig ud af ejerskabet af Fiberline Composites.

Parterne oplyser, at Gurit har overtaget 60 procent af firmaet for 58 mio. schweizerfranc, svarende til 422 mio. kroner. Det værdisætter Fiberline Composites til 703 mio. dkr.

Børsnoterede Gurit er blandt andet en stor spiller inden for kompositter til vindmøllevinger, og det er her Gurit og Fiberline Composites kan få en god synergi. Fiberline Composites produceres kompositbjælker til vindmøllevinger.

- Gurit producerer blandt andet sandwichmaterialer og lim til kompositter. Hvis vi lægger deres og vores materialer sammen, så dækker vi cirka 50 procent af de materialer, som du finder i en vindmøllevinge, siger adm. direktør Lars Fuglsang, Fiberline Composites til Jern & Maskinindustrien.

Familien Thorning, som står bag Fiberline, har købt ABN Amro's andel på cirka en tredjedel af Fiberline Composites, og har derefter solgt 60 procent af virksomheden til Gurit, skriver Jern & Maskinindustrien.

Den anden del af Fiberline, Fiberline Building Profiles, er stadig i familien Thornings ejerskab. Dorthe og Henrik Thorning stiftede Fiberline i 1979.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078