23948sdkhjf

Maskin- og værktøjsproducent fyrer 580 medarbejdere

Af Martin Wanerholm, fagbladet Verkstäderne

Den svenske koncern Sandvik, som både producerer værktøj og maskiner fyrer 580 ansatte.

- Vi leder konstant efter nye måder, der kan understøtte vores strategiske dagsorden, og disse strukturelle tiltag vil gøre os mere fleksible, forbedre vores operationelle effektivitet og styrke vores platform for fortsat vækst.

Sådan siger Stefan Widing, adm. direktør for Sandvik, i en pressemeddelelse om rækken af nye tiltag, der indebærer en reduktion med 580 medarbejdere. 

De nye tiltag omfatter konsolidering og lukning af produktionsenheder samt optimering af strukturen i salgsorganisationen. Omkostningerne til omstruktureringen forventes at beløbe sig til cirka 1,7 milliarder svenske kroner, hvoraf 1,3 milliarder svenske kroner primært er knyttet til personalereduktionerne.

Tiltagene er koncerndækkende, men med hovedparten i Sandvik Machining Solutions, lyder det i pressemeddelelsen. 

Initiativerne vil ifølge selskabet generere årlige besparelser på cirka 600 millioner svenske kroner med fuld effekt forventet i 2025. Besparelserne begrænses i 2022, og stiger derefter gradvist. 

Omkring 50 procent af de samlede besparelser forventes at blive realiseret i 2023 og omkring 90 procent i 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079