Damstahl: Flere kunder kræver klar besked om stålets miljø-aftryk
Der er kæmpe forskel på CO2-regnskabet i et ton rustfrit stål, hvis det kommer fra et kinesisk stålværk fremfor et europæisk.
Faktisk udleder produktionen af et ton kinesisk rustfrit stål fire gange så meget CO2 som et ton rustfrit stål produceret i Europa.
Og den forskel betyder mere og mere for kunderne hos den rustfri stålgrossist Damstahl med hovedkvarter i Skanderborg.
Det forklarer Damstahls adm. direktør Michael Lund, som oplever, at kundernes ønske om at kende stålets CO2-aftryk rykker hurtigt frem.
- Vi mærker, at kunderne begynder at stille spørgsmål til, hvordan vi registrerer CO2 for vores produkter. De vil gerne vil vide, hvor meget CO2 et kilo rustfrit stål udleder, siger Michael Lund, som vurderer, at specielt større byggerier med offentlige midler indblandet bliver fulgt af krav om CO2-regnskab fra slutkunder og bygherres side.
Vi mærker, at kunderne begynder at stille spørgsmål til, hvordan vi registrerer CO2 for vores produkter. De vil gerne vil vide, hvor meget CO2 et kilo rustfrit stål udleder MIchael Lund, adm. direktør Damstahl
Slutkunder sætter kursen
Det er netop slutkundernes krav til stålets miljøbelastning, der er drivkraften i den grønne udvikling, hvis du spørger Michael Lund.
Han giver byggeriet af et vandværk som eksempel på et projekt med slutkundens krav om CO2-regnskab for det rustfrie stål.
Damstahl-direktøren ser derfor også meget positivt på, at 50 store multinationale virksomheder i forbindelse med årets udgave af World Economic Forum i Davos er gået sammen om at prioritere kravene til det grønne stål.
- De her store virksomheder vil påvirke værdikæderne, og det er positivt, at der kommer et pres fra slutkunderne nu. Det pres har vi savnet, påpeger Michael Lund.
Mindre CO2 fra skrotbaseret stål
Når europæisk rustfrit stål udleder fire gange mindre CO2 end rustfrit stål fra Kina, skyldes det fremstillingsmetoden.
For i Europa skabes 80 procent af det rustfri stål ud af skrot, mens billedet er omvendt i Asien.
I Asien fremstilles 80 procent af stålet ud fra jernmalm med et stort behov for tilsætning af blandt andet krom og ikke mindst nikkel. Netop udvindingen af nikkel er en kilde til udledning af store mængder CO2.
I grove træk betyder det, at et ton rustfrit stål fra Kina udleder omkring fire ton CO2, mens et ton europæisk rustfrit stål udleder omkring et enkelt ton CO2.
- Vi kan sagtens finde på at lave to tilbud til en kunde, hvis kunden ønsker det. Et tilbud med europæisk rustfrit stål og et tilbud, som bygger sig på asiatisk stål, forklarer Michael Lund, som nærmest dagligt har kunder i røret, der regner CO2-aftrykket med ind i ligningen, når de køber rustfrit stål ind.
Vi kan sagtens finde på at lave to tilbud til en kunde, hvis kunden ønsker det. Et tilbud med europæisk rustfrit stål og et tilbud, som bygger sig på asiatisk stål. Michael Lund, adm. direktør Damstahl
Et grønt og et sort tilbud
For vil kunderne have det grønne, så kan de i stor udstrækning få det grønne.
- Vi har rigtig mange varer på blandt andet plader, hvor kunderne kan træffe et aktivt valg på det her område. Det er et kundevalg, hvor miljøbevidst man vil være, men fra Damstahls side vil vi bestemt gerne promovere miljørigtigt europæisk stål, understreger Damstahl-direktøren.
Han påpeger dog også, at andre faktorer har spillet ind hos stålgrossisternes kunder de senere år, og det gælder også de miljøbevidste.
- I de sidste to år har det jo i mange tilfælde handlet om overhovedet at finde stålet på markedet, og så kan kunderne blive nødt til at tage det, de kan få, siger Michael Lund.
En grøn kunde om dagen
Kigger Michael Lund 10 år frem i tiden, vurderer han, at det miljørigtige stål vil fylde rigtig meget.
- For tre år siden havde vi nok cirka en kunde om måneden, der spurgte ind til de her ting omkring CO2. Nu har vi en kunde om dagen, siger den adm. direktør, som derfor også er godt tilfreds med, at Damstahl har besluttet at få udviklet sin egen CO2-beregner.
Den er udviklet på data, som det har taget Damstahl tre år at indsamle, men så giver beregneren også kunderne mulighed for på hvert enkelt produkt at danne sig et overblik over CO2-udslippet.
Det er samtidig en viden, som vokser ind i kundernes egne grønne regnskaber.
Europæisk CO2-told på vej
Når Michael Lund tror på, at den grønne bølge vil tage til på stålsiden, så skyldes det også, at man i EU er blevet enige om den såkaldte CBAM.
Det er en told på import af CO2-intensive produkter, og den indføres for at forhindre, at EU's indsats for at reducere drivhusgasemissioner opvejes af import af produkter, der er fremstillet i ikke-EU-lande med mindre ambitiøse klimapolitikker end i Den Europæiske Union.
- I 2026 kommer EU med CBAM, som betyder, at du kommer til at betale forskellen i CO2-udledningen i en afgift. Ingen kender prisen, men det skal gerne gøre ondt på pengepungen, hvis det skal virke, vurderer Michael Lund, der kalder den kommende CBAM for fair og miljørigtig protektionisme.
Artiklen er en del af temaet Råvarer.
