23948sdkhjf

Vingeproducent viser blodrødt regnskab: Taber 1,2 milliarder kroner

Vingeproducenten LM Wind Power i Lunderskov fortsætter nedturen og tabte i det netop offentliggjorte regnskab 2021 hele 1,2 milliarder kroner ud af en omsætning på 5,5 milliarder kroner.

Det skriver Jyske Vestkysten.

Det blodrøde regnskab kommer oven i et tab i 2020 på godt 500 millioner kroner, og ledelsen kalder da også  resultatet for "ikke tilfredsstillende".

Samtidig fortsætter antallet af medarbejdere med at dale hos LM Wind Power. I 2019 var der 501 ansatte i virksomheden, men det faldt til 418 i 2020 og endte på 279 i 2021, viser årsrapporten.

Ifølge årsrapporten er det højere udgifter og en skattenedskrivning, som især mærkes på bundlinjen, skriver virksomheden i årsrapporten. 

Især råmaterialer har ført til markant forhøjede udgifter for LM Wind Power, og netop den udgiftspost i regnskabet voksede fra 3,3 milliarder kroner i 2020 til godt 4,4 milliarder kroner i 2021.

Regnskabet for LM Wind Power er dog næppe en overraskelse, når man kigger på moderkoncernen General Electrics samlede regnskab for hele sin vindmølledivision, skriver Jyske Vestkysten.

For godt en uge siden kunne General Electric nemlig fremlægge halvårsregnskab for GE Renewable Energy, som viste et underskud på 419 mio. dollar, eller knap 3,1 milliarder kroner.

Læs originalartikel fra Jyske Vestkysten HER

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079