Millioner til forskning i effektelektronik: Vil skabe 100 jobs
Om 20 år kommer to tredjedele af verdens energiforbrug fra elektriske kilder. Det stiller store krav til effektiviteten af den elektronik, der findes i alt fra vindmøller og solceller til elbiler og smartphones.
Projektet AI-Power har til formål at øge effektiviteten af selvsamme elektronik. Det skal ske via algoritmer udviklet af kunstig intelligens (AI).
- Hvis vi skal lykkes med at omstille vores energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energikilder, er det helt centralt, at vi udvikler og forfiner teknologier, der kan gøre vores elektronik bedre, billigere og mere pålideligt, forklarer professor Frede Blaabjerg fra AAU, som også er projektleder på AI-Power.
200 millioner og 100 jobs
Projektet har netop fået bevilget 24 millioner kroner fra Innovationsfonden som en del af fondens Grand Solutions-program, der investerer i tværgående forsknings- og innovationsprojekter.
- Hele projektet er en nøglekomponent i omstillingen til et elektrificeret og mindre CO2-udledende samfund. Der er samtidig et enormt potentiale for industrien med forretningsmuligheder for op mod 200 millioner kroner og 100 job i de første tre til fem år efter projektets afslutning og op mod 2 milliarder kroner på den lange bane, fortæller Frede Blaabjerg.
Fire industrielle partnere
En væsentlig del af projektet er at skabe flere og bedre data for effektelektronik. Det skal både kunne reducere energitab og vedligeholdelsesomkostninger.
- Vi skal blandt andet udvikle en række skræddersyede AI-værktøjer og verdens første open-access dataplatform for effektelektronik, forklarer professor Huai Wang fra AAU.
Det kan for eksempel danne grundlag for udvikling af algoritmer og forbedre mulighederne for løbende vedligeholdelse og forudsigelse af nedbrud i elektronisk udstyr - og derved gøre det nemt for virksomheder at omstille produktionen ved fejl og ikke mindst advare om mulige fejl, inden de overhovedet opstår.
Blanding af ingeniørvidenskab og AI
Netop omstilling og forbedring af produktionen er noget af det, som virksomheden og projektpartneren Neurospace beskæftiger sig med.
- Med AI-Power vil vi kunne blande AI med ingeniørfaglig viden om effektelektronik. Dermed vil vi formentligt kunne skabe bedre algoritmer og analyser med mindre data. Det betyder, at mange flere af vores kunder vil kunne bruge maskinlæring til at forbedre deres produktion. Der er ingen tvivl om, at vi vil få mere at lave, og forudsigelsen er, at vi kommer til at fordoble størrelsen på vores virksomhed, siger Rasmus Steiniche, CEO ved Neurospace.
Udover Neurospace er der tre industrielle partnere i projektet: Xtel Wireless, Danfoss Drives og Nordic Ultra Capacitor Engineering Research Centre. Derudover deltager London South Bank University sammen med Aalborg Universitet.
Fakta om projektets partnere
- Xtel Wireless er eksperter inden for IoT (Internet of Things) sensorudvikling. Virksomheden udvikler komplette IoT-løsninger baseret på en robust og gennemprøvet IoT-produktplatform.
- Neurospace er en startup-virksomhed, der specialiserer sig i data og maskinlæring inden for tidsserieanalyse og identifikation af anomalier, for eksempel at forudsige vedligeholdelse.
- Danfoss Drives er producent af lavspændings-frekvensomformere og strømomformere, der bruges til forbedring af energieffektiviteten, som reducerer CO2-udledningen og understøtter den grønne omstilling.
- Nordic Ultra Capapcitor Engineering Research Center arbejder med forskning, udvikling og vurdering af ydeevnen for supercapacitorceller og -systemer, blandt andet til energilagringsløsninger.
- London South Bank University er et universitet i det centrale London. Universitetets School of Engineering er forsker i energi og kognitive systemer.
Kilde: AAU
